Rådgivning Fotograf Morten Rasmussen

Få hjælp til video- og fastbilledproduktion
DVCPRO, workflow, P2, DVCam, Digi Beta osv. Video- og fastbillede branchen er fyldt med vanskelige ord og mange gør næsten en dyd ud af at fastholde kunder i junglen af teknisk svært gennemskuelige termer.


Jeg tilbyder det modsatte - nemlig hjælp til at få styr på at gennemskue dit behov, hvordan det skal gøres og hvad det kommer til at koste. Er der brug for yderligere hjælp, samarbejder jeg med en lille håndfuld kolleger, som supplerer mine kompetencer. Kolleger, som jeg står 100% inde for, og som kan inddrages i din produktion. Hvis det er nødvendigt.


Uanset om du skal have en større videoproduktion eller en kort introvideo til nye medarbejdere, er produktionsplanlægning uhyre vigtig for slutproduktets kvalitet og hele produktionens økonomi.

 

Optagesteder (on location)
Jeg har gennem de sidste 25 år produceret TV, video og fastbilleder i mere end 35 lande i 5 verdensdele. Fra minus 40 grader i Thule i Nordgrønland til 35 graders varme og 100% luftfugtighed i junglen i Ecuador. Og fra sandstorme i Sahara til skarp overvågning af politiet på Den Himmelske Freds Plads i Beijing.


Det stiller ikke blot krav til produktionsplanlægning, tilladelser, konduite, visum, sprogkundskaber, men i høj grad også til det tekniske setup: generator til opladning af batterier midt i junglen, valg af optageudstyr, båndopbevaring under ekstreme forhold. Tit og ofte er det de små opfindelser vi har gang i. Dette er et punkt, hvor der ikke er plads til fejl !!! Fejl vil kunne betyde stop for produktionen og dermed spildte penge og anstrengelser.


Optagesteder (studie)
Gennem mange år har jeg produceret masser af reklamefilm for bureauer og produktionsselskaber. Reklameproduktion foregår ofte i et studie med

 

kamera-assistent, instruktør, repræsentanter for kunden m.fl. Fotografen er nøgleperson med ansvaret for at de rigtige billeder ”kommer i kassen”. Under referencer kan du se titler på udvalgte reklamefilm, som jeg har været fotograf på. Jeg har stor erfaring i optagelse på key baggrunde, således du kan lægge en anden baggrund på billedet efterfølgende. Jeg har desuden arbejdet med high-speedkameraer som tager op til 900 billeder pr. sekund (et alm. videokamera tager 25 billeder pr. sekund, så high-speed giver helt nye muligheder, men er dyrt).


Lad os tage en snak
Overvejer du en reklamefilm, en video til introduktion af nye medarbejdere eller undervisningsvideo i fx. salg? Skal dit produkt distribueres internt på DVD eller måske på VHS-bånd? Skal det være en salgs kassette? Skal den lægges på nettet? Skal produktionen indgå i fx. et E-læringsprogram?
Kontakt mig og lad os tage en uforpligtende snak.