Reklamefotograf Fotograf Morten Rasmussen

Mine faglige kompetencer
Jeg er oprindelig udlært reklamefotograf og er med stor glæde fortsat fotograf på mange reklamefotos (fastbilleder) og reklameindslag (video på fx. TV2 m-fl.). Se under CV.


Store dele af de reklameopgaver jeg løser, har vidt forskellige udtryk og form. Det kan være produktrelaterede optagelser som pack-shots af nye produkter - eksempelvis har jeg gennem en årrække produceret både video og fastbilleder for B&O samt Grundfos - eller det kan være profil-film og fotos med nærmest dokumentaristisk udtryk.


Industriprodukter
Det udfordrende ved produktskud er at gengive det materiale, som produkterne er lavet af så rigtigt og lækkert som muligt. Ser man et foto af en børstet aluminiums overflade, skal billedet være belyst på en måde, så man næsten føler den lækre overflade på metallet ved blot at se på billedet. Man skal med andre ord glemme at det er billede som betragtes.

 

Mad fotografering
Fotos af mad er en verden for sig selv uanset det er trestjernet salami eller en varm ret anrettet på Flora Danica. De forskellige produkter skal behandles forskelligt, belyses forskelligt eller måske erstattes af noget som ”ligner”. Til forskel fra et foto af en metaloverflade, skal man i et foto af en lækker ret næsten kunne ”smage en bid” af produktet. Blot ved at se på billedet.


Disse optagelser laves som regel i tæt samarbejde med en kok. Tilsammen udgør kok og fotograf et produktionsteam. Kokkens kulinariske håndværk ender på et stykke papir som et trykt foto eller indgår i en reklamefilm på en TV-skærm. Fotografen har ansvaret.


Arkitekturfotos
Billeder af bygninger - arkitekturfoto eksteriør eller interiør - kræver en helt ny tankegang. Jeg vil næsten kalde den ”at gå i gammeldags mode” for nu er det ofte det forhåndenværende lys, som bestemmer hvornår og hvordan billedet skal tages. Solens retning, udnyttelse af skygger eller solstriber, støv i luften i et lokale, rummet er ofte fotografens medspiller. Og lige så ofte modspiller.

 

Det er ikke så nemt, som det lyder, men med den fornødne planlægning, tid til optagelse, det rigtige udstyr og fotografens erfaring, kan det lade sig gøre. Jeg anvender naturligvis photoshop i optimeringen og redigeringen af mine billeder.


Se eksempler på www.frydkjaer.dk, der leverer arkitekttegnede huse.


Se eksempler på www.Maigret.dk som leverer god mad og hvad dertil hører