TV-, video og filmproduktion Fotograf Morten Rasmussen

Min læretid som reklamefotograf sluttede på et tidspunkt, hvor der var stor ekspansion indenfor alt hvad der havde med levende billeder at gøre. Det reklamefinansierede TV2 var for alvor blevet populært blandt seerne. Det var en helt ny TV-form og så var det et brud med DR’s licensfinansierede monopol. Samtidig tog flere og flere virksomheder video i anvendelse. I stort omfang til reklamespots, men også til intern brug eller som profilvideoer (firmaportrætter). De blev brugt til kunder, messebrug, investorer og andre interessenter.


Det samme foregår i dag, men de levende billeder skal nu ofte også produceres til flere slutmedier - fx. virksomhedens corporate website, DVD , YouTube osv.
Denne ”crossmediaproduktion” stiller helt nye krav til planlægning, teknisk setup, lyssætning, selve

 

optagelsen mv. Jeg bruger derfor en del af min tid på at sætte mig ind i nye produktionsformer, genreblandinger og tekniske krav. Eksempelvis kan dokumentaristiske genreudtryk i en reklamefilm gøre den nærværende og troværdighed - og omvendt vil reklamefilmens arbejdsmetoder i en dokumentarudsendelse til TV tilføre slutproduktet et smukkere udtryk.


Jeg holder meget arbejde med forskellige gener og tilbyder altid kunden rådgivning i brug af gode genreudtryk - hvad fungerer og hvad fungerer ikke, da det ofte kan være svært at forestille hvordan et storyboard eller manus kommer til at se ud på lærredet eller skærmen.


Børn og voksne
I tidens løb har jeg lavet masser af TV - både til børn og voksne. Bl.a. som fotograf på mere end 100 TV2-børneudsendelser i serien ”Lågen i bogen”, og som instruerende fotograf på TV-serien ”Lykken er....” for Danmarks Radios børneredaktion m.fl.

 

Arbejde med børn kræver megen tålmodighed og produktionstid, og ofte en noget anderledes indgangsvinkel end den vante. Til gengæld får man tit unikke scener forærende fordi børn pludselig agerer uventet - selv i en styret og planlagt produktionssammenhæng.


Ud over børne-TV har jeg produceret et utal af reklamespots med børn på bl.a. 35 mm. film. Her kommer erfaringen fra børneserierne mig til gode, da et reklamesetup i studie er bekosteligt og skal styres for at kundens økonomi ikke løber løbsk.


En uskreven regel
Video/TV og filmproduktion har i lighed med fastbilleder fyldt det meste af min arbejdstid de sidste 25 år. Jeg har aldrig fundet det svært at arbejde med både fastbilleder og levende billeder, men jeg har dog altid haft den uskrevne regel ikke at arbejde med de to medier samtidig. Erfaringen har vist mig, at det altid går ud over kvaliteten af det ene produkt.